|
|
Vi snupppede en Tuc-Tuc, da vi skulle fra busstationen og ind til centrum. På styret sad en badge med ordene: "Bevar
Christiania." Velkommen til hovedstaden i Laos, Vientiane.
En meget lille hovedstad, hvor den centrale del af byen er utrolig nem at overskue. Byen ligger ned til
Mekongfloden, og har ikke mange attraktioner at byde på. Det hele kan klares på en enkelt dag. Byens sejrsmonument,
triumfbuen Patuxai, der er bygget til minde om de, der faldt I den revolutionære kamp, er en af attraktionerne. Ironisk nok
var det USA, der donerede cementen i slutningen af tresserne. Det skulle egentlig have været brugt til at bygge en ny
landingsbane i lufthavnen, men blev i stedet brugt til dette monument. Derfor er kælenavnet også "the vertical runway".
Et par kilometer længere væk fra centrum ligger et andet betydningsfuldt bygningsværk, stupaen Pha That Luang, som både er
et vigtigt buddistisk monument og et nationalt symbol på selvstændighed. Oprindeligt bygget i 1500-tallet, men blev
ødelagt i 1828 og så genopbygget i 1931. Det oprindelige byggeri skulle i følge sagn indeholde en stump af Buddhas brystben.
Et imponerende byggeri på 45 meters højde og 85 meter på hver led. Vi var der en søndag, hvor det myldrede med Laoter og
Thaier, der kom for at bede ved denne helligdom.
Byen har også et nationalmuseum, som er noget specielt. Det er i to etager, halvdelen af stueetagen er forbeholdt fortiden,
steanalderen, bronzealderen og så videre, mens hele øverste etage handler om kampen mod kolonimagten Frankrig og senere
USA's bombning under Vietnamkrigen. Sidste halvdel af stueetagen er noget underligt rod med nutid og noget fortid blandet
sammen. Museet holder til i en smuk, men dårlig vedligeholdt bygning.
Et andet noget mere upåagtet monument er en statue af Kong Fa Ngum, der i 1400-tallet besejrede en række mindre kongeriger
og samlede dem til det, der i dag kaldes Laos.
Når man er i Vientiane, bør man ikke snyde sig selv for oplevelsen af et måltid mad eller en øl, langs Mekong. Hele breden
er ved at blive renoveret og er en kæmpe byggeplads med bar jord. Det ser ud som om de er ved at fylde jord på og dermed
få lidt mere land vredet fra floden. Hver aften stiller initiativrige laoter masser af borde, stole og interimistiske køkkener op
på den bare jord, og så kommer de lokale og spiser og drikker. Sidst på aftenen bliver det hele pillet ned igen, så
lastbilerne kan komme til i dagtimerne. Lad os håbe renoveringen stadig levner plads til disse folkekøkkener.
|
|
|
