linkboks
Forside Rejser MC-ture Dykning

Besøgt januar 2010

Savannakhet

Thakek

Konglor Cave

Vientiane

Luang Prabang

Vang Vieng

Se kort

Området ved Thakek er fyldt med huler. Det er det, folk kommer for at se. Nogle tager flerdagesture på knallert – det såkaldte "loop", vi nøjedes dog med en endagestur på en tuc-tuc.

Tham Xang, elefanthulen, dels fordi der har levet vilde elefanter ved hulen og fordi der inde i hulen er skabt en drypsten, der kan minde om et elefanthoved. Mange af hulerne har I hundreder af år været brugt som templer, hvor de stiller buddhaer og andre gudestatuer op Det kan være ret flot og andægtigt at opleve.

Som for eksempel Tham Pha Pa, Buddha-hulen, som en lokal opdagede i 2004, da han jagtede flagermus. I hulen fandt han hele 229 Buddha- statuer, som man mener har stået der uopdaget i mere end 600 år. En anden hule siges at have været beboet af en mand og hans datter. Nu bruger de unge den af og til til fester. Den var meget stor og flot. Bare turen rundt ad grusvejene i det flotte landskab er også en oplevelse.

Frokosten havde vi sammen med vores guide købt på markedet, frisk fisk fra floden, der blev holdt i live i en plasticpose med lidt vand, bøffellever og bøffelhud. Det blev altsammen tilberedt over et bål og spist med fingrene sammen med ris og lidt grøntsager. Bøffelsværen smagte næsten som flæskesvær, men var lidt mere tyggegummiagtig. Fisken og leveren var fremragende.