linkboks
Forside Rejser MC-ture Dykning













Hajerne...de er da farlige.... er de ikke? Det er det første folk tænker på, når snakken falder på dykning. Men det er ikke spor farligt. Der er i hundredevis af hajarter, og det er kun de færreste, der angriber mennesker. Og typisk går de efter dem i overfladen, så det er fredeligt nok sammen med dem nede under overfladen. Den her er fra Bali.
Stilheden.... man hører stort set kun sin egen vejrtrækning. Det er en af de ting, der fascinerer mig ved dykningen. En anden er vægtløsheden, at kunne bevæge sig i alle retninger uden problemer. så snart man har lært at afbalancere sig ved hjælp af blylodder og luft, så "svæver" man. Når man fylder lungerne med luft, stiger man lidt opad, når man puster ud, synker du en smule. Er lungerne halvt fyldte, så "svæver" du.
Der er stor forskel på at dykke i Danmark og så for eksempel Rødehavet og Bali, hvor flere af disse billeder stammer fra. Sigten i vandet er meget forskellig. I Danmark kan man oftest kun se tre til fem meter omkring sig, i Rødehavet for eksempel kan man se cirka 25 meter omkring sig. Vandet er noget varmere og der er væsentligt flere fisk. Så det er ikke uden grund, de fleste foretrækker at dykke langt væk fra Danmark.
Men der er altså også flot i vore egne og nabolandenes vande. Billedet her er fra Norge, hvor sigten er noget bedre end i Danmark. Men også herhjemme kan der være utroligt flot. Lillebælt er på grund af den store vandgennemstrøming vel nok et af de flotteste steder at dykke herhjemme.
Nogen dykkere er helt vilde med at dykke på vrag. Og dem er der en del af i de indre danske farvande. Nogen gør det, fordi det kan være en tyst, spændende og lidt farlig oplevelse. Andre fordi de har brugt lang tid på at studere skibets historie og nu gerne vil se, hvad der er tilbage af det.
Billedet her stammer fra skibet "Seattle", der ligger på 30-70 meters dybde ved Kristianssand i Norge

Frømandsklubben Neptun, Odense Scandinavian Divers, Thailand Colona Divers, Rødehavet Waterworxx, Bali