|
|
Hvorfor nøjes med en gravsten med navn og et billede hjemme på skænken af ens kære, der er døde. Hvorfor ikke få lavet en
figur af dem og få den sat op ved deres grav, som kan være hugget ud i klippen eller bygget på et stillads uden på
klippen? Det gør man i Toraja.
Tana Toraja ligger godt 325 kilometer nord for Makassar, oppe i bjergene. Her bor Torajanerne, som i modsætning til resten af
Sulawesi er kristne. Der er omkring 500.0000 af dem i området nu og nogle millioner andre steder i Indonesien og i udlandet.
De kom oprindeligt til området via floden, men blev trængt fra floden af andre stammer og op i bjergene.
Tagene på deres huse buer op i en høj spids i begge ender. Nogen antropologer mener, det symboliserer de skibe, de i sin tid
ankom med, andre at det symboliserer vandbøflerne, som er er vigtigt dyr for dem. Vores guide Yoseph havde en 3. forklaring,
som hænger sammen med deres oprindelige tro, animismen. Husene vender altid nord-syd. Guderne kom ned fra nord til
menneskene. Syd(og vest) repræsenterer døden og dermed opstigningen til himlen og derfor de opadstræbende ender. Uanset
teorier, så er husene flotte og smukt udsmykkede. De små udgaver ved siden af hovedhuset er til opbevaring af ris.
Deres begravelsesrtitualer er også specielle. Når en dør samles hele familien og beslutter hvornår begravelsen skal være.
Der kan godt gå flere år inden de begraves, og i den tid opbevares den døde i hjemmet, godt smurt ind i formalin, så de ikke
går i forrådnelse. Besøger man et hjem med en død, er det høfligt at hilse og sige farvel til den døde. Selve begravelsen er
en dyr affære, for den viser familiens velstand, og de tror også på, at den døde kan få status med i døden, så derfor er der
mange dyre ting med, når den døde begraves.
Bøflen var betalingsmiddel i gamle dage, i dag et symbol på, hvor velstående en familie er. Så jo flere bøfler, der ofres jo
bedre. Far og søn blev begravet mens vi var der, henholdsvis 97 opg 73 år, de var døde fire år tidligere. Her blev der ofret
hele 25 bøfler samt et ukendt antal grise. En bøffel med hvide pletter eller en albino kan koste op mod 100.000 kroner.
Torajaerne har fire kaster og det er kun den øverste kaste, der må sætte figurer af deres afdøde op sammen med kisten.
Hvis man vil det, så skal der ofres mindst 12. bøfler.
Kisten kan enten komme ind i en familiegrav der er hugget ind i
klippen, med kun en lille åbning ud eller den kan anbringes på en træhylde på klippevæggen sammen med andre kister. Vi så
flere hundrede år gamle kister samt kister, der var gået i stykker, og hvor knogle og kranier så var samlet i nogle bunker. En
tredje begravelsesmetode, som de lavere kaster bruger, et et hus, tidligere af bambus, nu af cement. Endelig har de en
helt speciel begravelsesform til babyer. Og i Toraja er man baby, til man får sin første tand. De bliver anbragt lodret med
ansigtet udad i et hulrum, der er hugget ud i et træ. Kroppen tilhører jorden symboliseret gennem træets rødder og sjælen
tilhører himlen symboliseret i trækronen.
Specielt folkefærd og da de så samtidig bor i et meget smukt bjergområde med mang rismarker og terrasser, så er stedet
så absolut et besøg værd.
|
| |
