linkboks
Forside Rejser MC-ture Dykning

Besøgt november 2009

Bunaken Island

Makassar

Pantai Bira

Tana Toraja

Ampana

Togean Islands

Se kort

Ampana ligger godt 500 km nord-nordøst for Toraja, en tur, der tager 13 timer i bil og cirka 20 i bus under normale omstændigheder. Den eneste grund til at besøge byen er, at det er herfra færgen til Togean Islands går. En øgruppe der har tiltrukket backpackere siden halvfemserne. Turen derop er lang. Normalt deler man den i to og gør holdt ved en stor sø, Poso-søen. Men det danske udenrigsministerium har i flere år farådet rejser i det centrale Sulawesi på grund af interne uroligheder, det engelske råder til forsigtighed og selv guidebogen Lonely Planet siger, man skal være opmærksom.

Så vi valgte livrem og seler og kørte hele turen i en lejet bil med chauffør. En til tider hård tur, hvor vi endnu engang fik bevis for, at tid ikke betyder så meget for indoneserne. Da vi nåede til søen kunne man enten køre venstre om ad nogle små veje eller højre om ad en større og bedre vej. Vores chauffør kørte venstre om, det tog dobbelt så lang tid, men som han sagde; "den er kortere og jeg bruger ikke så meget benzin". Men det var en flot tur med flot udsigt. Det regnede på en del af turen, dagen efter regnede det endnu mere og vejen lige nord for Toraja forsvandt i regnen. Vi brugte 6 timer på at køre til den nordlige ende af søen, Få dage efter os ankom nogle andre til Togean, de havde brugt 23 timer på den samme strækning.

13 timer i bil kræver øl
Klar til morgenmad
Farvel Ampana