linkboks
Forside Rejser MC-ture Dykning

Hanoi

Tam Coc

Vinh

QL15

Phong Nha

Hue

Danang

Quang Ngai

Kon Tum

Buon Ma Thout

Mere Buon Ma Thout

Nha Trang

Dalat

DT 725

Cat Tien

HCM

Det ville være uendeligt meget spild af både tid og penge at lave kampagner om at holde afstand her i Vietnam. Er der bare en halv meter, så er det rigeligt.

Afstand til forankørende er ret beset kun et problem på de helt store veje, hvor lastvognene også kører. En oplevelse, jeg har haft nogle gange, er den her:
En langsom lastvogn i venstre spor, en anden lastvogn, der kører lidt hurtigere, trækker ind i højre bane og begynder at overhale. Jeg ligger bagved, og bagfra kommer endnu en lastvogn, der kører lidt hurtigere end den foran mig. Og den kører helt tæt op til mig. Og her ligger jeg så - som et tyndt stykke skinke klemt mellem to store sandwichbrød. Så er der jo "knallertsporet" helt ude i højre side. 1 1/2 til 2 meter bredt, og så foretrækker jeg altså at geare ned og give gas og komme højre om den forankørende lastvogn. Hvis altså der ikke kører knallerter eller er synlige huller at se.

I myldretrafikken både i og udenfor byerne kører man tæt, men sjældent ret hurtigt. Her er det nærmest afstanden til sidemanden til venstre og højre, der kan virke snæver. Og de kommer tæt, både på tværs foran dig og op på siden af dig. Ind i mellem kan jeg ikke undgå at tænke, det går galt, men det gør det såmænd ikke. Og jeg kan mærke, jeg bliver mere og mere tryg ved den tætte kørsel, og dermed også - desværre - lidt frækkere i trafikken, næsten som en vietnameser.
Dagens 185 km startede med ca 50 km trafikmylder, hvor jeg en enkelt gang kun var centimeter fra en modkørendes sidespejl. Han fyldte hele min vognbane i en overhaling, og jeg var ude i det bløde grus ved siden af vejen. Men ellers bare tæt kørsel. Så blødte det op og det blev en flot tur ned fra bjergene til byen Nha Trang. En badeby som alle andre rundt om i verden. Der er kun sprog og valuta til forskel. Men vandet var godt, og i morgen tirsdag skal jeg nyde køreturen 90 km mod syd langs med vandet. Den er blevet anbefalet af en ansat hos Tigit Motors, som jeg lejer motorcykel ved.