linkboks
Forside Rejser MC-ture Dykning

Hanoi

Tam Coc

Vinh

QL15

Phong Nha

Hue

Danang

Quang Ngai

Kon Tum

Buon Ma Thout

Mere Buon Ma Thout

Nha Trang

Dalat

DT 725

Cat Tien

HCM

Tænk dig om, Per Voight.... tænk dig om
Jeg vidste det jo godt fra tidligere rejser, man skal altid tjekke med lokale hellidage. Det havde jeg også gjort, troede jeg. Men havde ikke lige opdaget, at også dagene 28 til 30 januar var så hellige, at alle har fri. Der var tafikmylder på vejen op til Dalat, og endnu værre, da jeg skulle af sted i dag. De første 50 kilometer tog lidt over to timer.  

Inde i byen måtte jeg sno mig, ind og ud mellem biler, op på fortovet.... ned igen og over i den modsatte vejbane sammen med alle de andre knallerter. Uden for byen gik det lidt bedre, men trafikken var tæt. Efter cirka 50 km drejede jeg fra og tog den mindre vej DT725, og så blev der anderledes ro på.

Selvom vejen blev lidt dårligere, så var det langt at foretrække fremfor mylderet på den større landevej. Smukt snoet gennem små byer og rundt i det bakkede landskab. Alt i alt en af de bedre køreture.

Nu sidder jeg så i nationalparken Cat Tien, hvor jeg bruger to dage på udflugter. Vandreture, sejltur på floden og motorcykeltur rundt til nogle af de små landsbyer. Og så ellers sidde på verandaen med en kold øl og kigge ud på floden 25 meter væk.