Vi har været der alle tre. Erna, Fidel og undertegnede. Ved Dakrong Bridge omkring 70 km nord for Hue og ca 30 km syd for
den flod, der i mange år markerede grænsen mellem Nord- og Sydvietnam. Der hvor man fejrede det første stykke land, der blev
"befriet" for amerikanerne. Castro var der nu længe før os, nemlig ved selve fejringen.
DMZ kalder Vietnameserne området, "Demilitarized Zone" og her stod nogle af de hårde slag i krigen. Blandt andet det, der var
med til at vende stemningen til Vietnamkrigen, kampen ved Khe Sanh Combatbase. Omkring 20 kilometer fra grænsen til Laos,
et vigtigt plateau, som Nordvietnam angreb i februar 1968 og belejringen holdt helt til juli, hvor amerikanerne rømmede
basen.Tusinder af soldater på bege sider mistede livet, Tv-billederne gik verden rundt og de amerikanske soldater kaldte
det "Khe Sanh Hell".
Da vi var der i 1997 lå der stadig granathylstre, ubrugte patroner og andet ragelse på det delvist nøgne plateau.
Nu er der ryddet op, plantet kaffebuske og lavet et lille museum. Selve den store base er der ingen spor af mere.
Vinh Moc
Nogle kilometer nord for floden, der dannede grænse, ud til havet, ligger Vinh Moc. Et centralt sted for de forsyninger, der
via Ho Chi
Minh stien blev smuglet ned til VietCong-styrkerne i Sydvietnam. Derfor bombede amerikaner på livet løs i området og
beboerne blev tvunget til at bo under jorden. I seks år boede de i gravede tunneler. De øverste lå i cirka 15
meters dybde, de dybeste omkring 23 meter nede. Små sidegange, hvor familierne kunne bo, ildsteder, hospital, en hel by
under jorden.
De var svære at få ram på, så derfor opfandt amerikanerne en bombe, der først borede sig 10 meter ned i jorden, før den
eksploderede. De klarede sig nu alligevel.
|
Farligt område ved Dakrong Bridge
Indgang til hulerne
Nederste etage
|
