|
|
50 retter mad hver dag, lavet af 50 kokke, serveret af 50 tjenere. Kun en kejser har det sådan, velkommen til Hue.
Hue ligger cirka midt i landet 15 kilometer fra kysten og var Vietnams politiske hovedstad fra 1802 til 1945, regeret af en
række kejsere, der godt vidste, hvordan de ville have det. Centralt i byen ligger selve kejserbyen med den forbudte by, hvor
kejseren og hans familie boede. De mandlige tjenere var kastreret, så de ikke skulle forgribe sig på kejserens konkubiner.
Den forbudte by blev bombet i stykker under Vietnamkrigen, men man er i gang med at genopbygge den.
Langs med Duftenes Flod ligger kejsergravene. Ikke kun gravmonumenter, men store områder med både gravmonument, pavillioner
og meget mere. Stederne blev bygget færdige inden kejserne var døde og blev også brugt som sommer- og vinterresidens.
Tusinder af arbejdere blev udskrevet til at bygge disse pragtværker, som skal ses og ikke beskrives. De er imponerende og
udtryk for umådelig magt og rigdom. Et sted er loftet dekoreret af kunstnere, der malede med fødderne. Kejser Minh Mang
havde 500 konkubiner, Tu Duc havde 103. De ikke blev halshugget, da kejserne døde, de skulle "kun" bo
på stedet til de selv døde. Ingen ved hvor Tu Duc ligger præcist. Der blev gravet en tunnel ind under gravmonumentet og
kisten blev bragt ind. Bagefter blev arbejderne, der havde gjort det, dræbt.
Alle gravene er af Unesco udnævnt til verdenskulturarv.
Kejser Tu Duc ville kun have te, der var lavet af morgendug. Det fik han. Det er vel et rimeligt krav at stille,når man er
kejser.
|
Hjemme hos Tu Duc
Hjemme hos Minh Mang
Her var engang et kejserhjem
|
|
