linkboks
Forside Rejser MC-ture Dykning

Besøgt januar 2019

Negombo

Hikkaduwa

Kandy

Polonnaruwa

Sigiriya

Dambulla

Ella

Unawatuna

Galle



Der er tre primære grunde til at tage til Hikkaduwa, cirka 100km syd for hovedstaden Colombo. Dase, dykke eller surfe.
Den "rigtige" by ligger mod, en landsby med en ganske pæn stak fiskerbåde, og så ligger hoteller, barer og restauranter ellers et par kilometer mod syd langs den trafikerede landevej.
Ved højvande er stranden ikke ret bred, og flere steder er den ikke eksisterende, men ellers er det rigtig fint sand og behageligt blåt vand. Dykningen er OK, men der er ikke mange koraller og når der er store dønninger kommer sigten ikke over 10-15 meter.

Der er ikke så mange muligheder for udflugter i og tæt på selve byen, udover de sædvanlige aktiviteter ved stranden, bådture, fiskeri osv. Der er et Tzunami Education Center and Museum lidt nord for byen, det ligger tæt på et lille Turtle Sanctuary, hvor de dels redder æg, inden de ender på det lokale marked og dels "genoptræner" skildpadder, der har mistet en luffe til enten en haj eller en skibsskrue.
Lige i nærheden ligeledes en stor flot Buddha-figur og et lille tempel på en lille ø tæt på kysten. Det er et tempel primært for folk, der har været udsat for røveri.
Et par kilometer inde i landet ligger Hikkaduwa sø, hvor man kan leje kanoer. Og så ligger byen kun ca 20 km nord for den historiske by Galle.