|
|
"Hello, how are you?", spørgsmålet bliver stillet med et åbent og nysgerrigt smil, ikke med et "kan-jeg-få-penge-ud-af-dig-blik".
Her godt 800 km syd for Bangkok på østkysten er der ikke særlig mange turister. Små børn bliver forskrækkede og flere er tæt
på at græde, når de ser så fremmede mennesker. Skolebørnene vinker og smiler bredt. Pubertetspigerne fniser og de voksne
kigger nysgerigt og hjælper gerne med engelsk eller fagter, hvis man spørger om hjælp.
Nakhon Si Thammarat er på størrelse med Ålborg. Den ligger ikke ved kysten og har ikke attraktioner, der tiltrækker de store
turistmængder. Nord for byen ligger nogle lækre strande, som kun de færreste turister har fået øje på endnu, og både vi og
andre bruger byen som mellemhop.
Både guidebøgerne og byens eget turistbureau nævner kongetemplet Wat Pra Mahathat, hvis oprindelse går omkring 1.000 år
tilbage, som en af de mest betydeligste i Thailand næst efter Wat Po i Bangkok. Det er næsten lige så stort, knap så
prangende, men dog rigtig flot. Og i øvrigt fyldt med thaier, der kommer for at bede.
Byen er dog lige så berømt for sine skyggedukker. En gammel tradition i østen og Thailands dygtigste dukkemager bor her i
byen. Dukkerne kan være op til over en meter høje, mange laves decideret til dukketeater, andre til pynt og andre - og som
regel noget mindre - til dekoration i bordplader og lignende. Dukkerne laves af kohud og det kan tage op til en måned at lave
en af de store dukker. Motivet føres over på huden, hvorefter det stanses ud med hammer og skarpe instrumenter. Til sidst
males dukkerne.
Der er et lille, men imponerende museum på stedet med blandt andet flere hundrede år gamle dukker, og du kan få alt at vide
om, hvordan de laver dukkerne.
Ellers har byen ikke så meget at byde på, men den er absolut værd at bruge en dags tid på, hvis man er på vej til stranden.
|
| |
