linkboks
Forside Rejser MC-ture Dykning

Besøgt senest 2018

Cadaques

Calella de Palafrugell

Zaragoza

Albarracin

Cuenca

Aranjuez

Alicante

Castell de Ferro

Alhambra

Cabo de Gata

Ronda

Tarifa

Fuengirola

Gibraltar

Guadalhorce

Santiago de Compostela

Cudillero

Fuente De

Mutriku

Se kort

Fuerteventura





Cudillero ligger på Spaniens nordkyst. Hvis man deler strækket fra den franske grænse og ud til hjørnet i tre, så ligger den i starten af den sidste tredjedel. Det er en smuk lille fiskerby, der klynger sig op ad væggene i en snæver slugt. Det har turisterne opdaget, så de strømmer til og mit gæt er, at turismen i dag er en større indtægtskilde end fiskeriet.

Snævre stejle gader, små smukke huse, en smal vej der kryber op gennem slugten med huse på begge sider og en 300 meter lang tunnel. Slugten snor sig og et sted har et lille vandløb fundet sprækker gennem klippen, så det løber tværs igennem. De sprækker er med årene blevet større og nu har byen udvidet hullet og bygget to smalle cementfortove på hver side af det lille vandløb. Så sparer beboerne turen udenom klippen, men kan gå lige igennem.

Selve området er lige så flot. Rå forrevne klipper helt ned til vandet og så med slugter og bugter ind i mellem, hvor der er små kønne strande. En af dem er Playa de Silencio, der ligger utroligt flot omgivet af stejle klipper på de tre sider.Navnet er formentlig opstået fordi akustikken på stranden godt kan minde om den, der er i en domkirke eller katedral med højt til loftet. Spidsen Capo Video er også et besøg værd. Her ligger der et fyrtårn på en 90 meter høj klippe, der falder stort set lodret ned i vandet. Flot syn.
Centrum

Stilhedens strand