linkboks
Forside Rejser MC-ture Dykning

Besøgt senest 2018

Cadaques

Calella de Palafrugell

Zaragoza

Albarracin

Cuenca

Aranjuez

Alicante

Castell de Ferro

Alhambra

Cabo de Gata

Ronda

Tarifa

Fuengirola

Gibraltar

Guadalhorce

Santiago de Compostela

Cudillero

Fuente De

Mutriku

Se kort

Fuerteventura





Egentlig er det lidt forkert at ankomme til byen i bil, men vi kunne hurtigt konstatere, vi ikke var de eneste, der havde valgt det transportmiddel frem for at vandre. Byen var i den grad fuld af turister i et outfit, som ikke egner sig til vandreture, men der var også masser af folk med rygsække, vandrestave og solide vandrestøvler.

I år 44 blev apostlen Jakob dræbt i Jerusalem. Ifølge legenden blev han af to disciple sejlet i en stenbåd til den spanske kyst og hans kiste bragt 17 km ind i landet. Så glemte man alt om det indtil år 813 hvor en eremit hævdede at have fundet gravstedet. Siden har hans grav og byen været mål for pilgrimsvandringer. Katedralen blev bygget på det sted, hvor graven var, og den er i dag målet for de tusinder af pilgrimme, der vandrer af de vandreruter, der er til Santiago de Compostela.

Hvis man tager HELE turen, så starter man i Frankrig, men ifølge pilgrimskontoret i byen, så kan man få certifikat på, at man har taget turen, hvis man har gået mindst de sidste 100 km eller cyklet de sidste 200 km af en af ruterne. Ud over at vandre/cykle skal man også stå inde for, man har taget turen af enten religiøse eller åndelige årsager. Både Erna og jeg har læst en roman om den lange vandretur og vi overvejer seriøst selv at gå HELE turen engang.

Selve den gamle by med katedralen og Universitetet er flot. Det er smukt at gå rundt i den gamle bydel, selvom man skal dele de snævre gader med tusinder af andre turister.

Galicien
Her er utroligt bakket og frodigt. Det sidste mener vi selv at have fundet en forklaring på. Vi har været i Galicien i tre dage; det regnede de to af dem, mens den sidste var en blanding af sol og skyer. Kysten kan på nogen måder godt minde om det sydøstlige Norge. Rå klippekyst med vige og bugte afbrudt af små sandstrande.

Inde i landet er der som nævnt bakket og meget grønt. Nogen steder kan man godt føle det lidt som at køre i en regnskov. Træerne står tæt med en bundfauna af både bregner, mos og slyngplanter. Inde midt i landet veksler højderne med smukke frodige dale og flotte panoramaudsigter. Man skal tage sig god tid, hvis man vil køre på tværs af Galicien fra den vestlige kyst mod nordøst. Vejene er som sådan OK, men det snor sig hele tiden, og der er ikke langt mellem byerne( ofte kun 100-300 meter!!) med deres lyskurve og oceaner af vejbump. Men som nævnt en flot tur.
Katedralen

Krypten

Skyet i Galicien