Hvis du er på Spaniens sydkyst, så må du ikke undlade at besøge Alhambra ved Granada. Et muslimsk fort, palads og haveanlæg,
som er imponerende. Det startede som et muslimsk fort i det 9. århundrede og blev i det 13. og 14. århundrede lavet om til palads.
Det blev senere overaget af de kristne.
I dag rummer komplekset ikke bare et, men flere paladser, der alle er helt overdådigt udsmykket. Haverne - eller parkerne - er
lige så formidable og vand er en vigtig ingrediens. Enten i form af springvand, kilder eller eller små vandløb. Selv i 37 graders
varme og ingen vind stønner man, ikke af varme men af benovelse.
De ved godt på stedet, det er flot og turisterne valfarter dertil. I følge guiden Lonely Planet kommer der i snit 6.000 om
dagen, flest i højsæsonen selvfølgelig. Det koster en hund pr. person at komme ind og 13 kr i timen at parkere.
I højsæsonen skal biletterne bestilles og betales på forhånd (det starter på engelsk men går hurtigt over i kun spansk!!)
Men det bør altså ikke afholde nogen fra at besøge stedet, få campingladsen eller hotellet til et hjælpe jer. Det er flot, flot.
|
|
Loftskuppel med vinduer
Patio de los Arrayanes
Patio i sommerpaladset
|