linkboks
Forside Rejser MC-ture Dykning

Besøgt august 2009

Quarteira

Sagres

Lagos

Lagoa Santo André

Evora

Lissabon

Costa da Caparica

Sao Pedro Moel

Porto

Madeira(2018)

Se kort


Sao Pedro Moel ligger cirka 130 km nord for Lissabon, helt ud til vandet. Lige nedenfor byen er der stejle klipper, hvor bølgerne dramatisk slår ind. Syd for byen er der en lang sandstrand, og nord for byen er der først et par små bugte, i klipperne inden det ender i en flere hundrede meter bred sandstrand, der fortsætter så langt øjet rækker. Her kommer Atlanterhavet så buldrende for fuldt drøn, Bølger og skumsprøjt, der får Vesterhavet til at ligne Skovsøen i en mild efterårsstorm.

Batalha
Batalha ligger 20 km næsten stik øst for Sao Pedro Moel. Ordet betyder slåskamp/kamp og går tilbage til Kong Joao 1, der lovede at ville bygge et flot kloster, hvis han kunne slå Castillianerne i et slag. Det lykkedes, så i 1388 begyndte han at bygge klostret og kirken. I sandhed et pompøst stykke byggearbejde med masser af krinelurer og udsmykninger, både inde og ude. Han selv og hans hustru er begravet i kirken, det samme er hans sønner, blandt dem Henrik Søfareren.

Alcobaca
Små 20 km sydvest for Batalha ligger Alcobaca. Den har Portugals største kirke, men det er ikke det, folk er interesseret i. De kommer for at se de to grave i kirken, Portugals svar på Romeo og Julie.
Dom Alfonso, den unge prins, forelskede sig i en smuk unge pige fra Galicien. Datter af en adelsmand, så det var ikke det, der var problemet. Mens prinsens fader, kong Alfonso 1, ville ikke have blandet Galicien ind i sit rige, så han fik pigen - Inez de Castro - slået ihjel. Det blev sønnen selvfølgelig sur over, så han gjorde oprør mod sin far og to år efter sad han selv på tronen. Han glemte aldrig sin ungdomskærlighed. Og de blev begge to begravet i kirken i Alcobaca, i hvert sit sideskib, med fødderne mod hinanden, sådan at det første de ser på selve dommedag, er hinanden. Meget royalt, romantisk og dramatisk.
Elvira og Sixten, go home!

Batalha

Frk. Inez