linkboks
Forside Rejser MC-tur gennem Vietnam Dykning

Hanoi(Ny tekst)

Tam Coc

Vinh

QL15

Phong Nha

Hue

Danang

Quang Ngai

Kon Tum

Buon Ma Thout

Mere Buon Ma Thout

Nha Trang

Dalat

DT 725

Cat Tien

HCM

Mandag blev dagen, hvor Google Maps for alvor tog fusen på mig. Den historie får I om lidt, men mon ikke flere allerede er lidt på sporet, fordi I allerede har kigget billeder.

Jeg havde faktisk ikke mindre end tre muligheder, da jeg skulle køre fra Phong Nha til Hue. Ho Chi Minh(HCM) trail, HCM Highway eller den store firesporede QL1A. HCM trail( under Vietnamkrigen brugt til at fragte krudt, kugler mm sydpå til oprørerne i HCM) blev fravalgt, fordi jeg kunne se, der over en strækning på ca 90 km stort ikke var andet end jungle. Og det duer ikke rigtig, når man kører alene som jeg.
Så det blev HCM Highway, som også var en smuk tur, og hvor jeg skulle køre det sidste stykke på den store firesporede vej. Og det var her, det gik galt!!!!!!!!!!!!
Jeg nåede vejen, drejede til højre mod Hue, og kiggede så ikke på Google Maps de næste par kilometer, nu var jeg jo på den store vej. Men så kiggede jeg, og så, den ville have til mig til at vende om..... det gjorde jeg så, men efter et par hundrede meter, skulle jeg vende om igen!!
Man stoler jo på det skidt, så det gjorde jeg, og fik besked på at tage en vej 300m længere fremme. Meget, meget lille vej, der blev mindre og mindre og kun var en betonklods på 70 cm bredde, da jeg passerede jernbanen,
Så til venstre, og det var grusvej..... som blev dårligere og dårligere og endte i store vandpytter og mudderspor. Der var flere gange, jeg tvivlede på, om jeg kom igennem, men det lykkedes. Endelig fast vej igen, stadig kun et spor, og så gav Google Maps op....
Der var lige pludselig flere muligheder, Google havde kun en, og den ramte ikke nogen af de virkelige veje/stier. Jeg gættede på en retning, og kørte.
På et tidspunkt fik jeg øje på jernbanen igen og kørte den vej og under den, og så kunne jeg pludselig se biler og lastbiler ude i horisonten og vidste, jeg var på rette vej.
Ikke i følge Google, den ville have, jeg skulle køre midt ude i rismarkerne, ca 100 meter væk fra stien. Men jeg stolede på min intuition, og holdt mig på stien og ramte kort efter den store landevej.

Vel ankommen til Hue ville Maps først have mig til at køre den forkerte vej i en ensrettet gade og derefter køre ind ad en gade, hvor der var indkørsel forbudt.
Jeg fandt dog mit hotel. Hue kan I læse om et andet sted på vores hjemmeside: Rejser/Vietnam/Hue. Det holder stadig, 10 år efter.