linkboks
Forside Rejser MC-ture Dykning

Besøgt marts 2010

Langkawi

Penang

Thaipusam

Kuala Lumpur

Cameron Highlands

Perhentian Islands

Kuala Terengganu

Kapas Island

Tioman Island

Melakka

Pulau Besar

Port Dickson

Se kort

Man kan bruge en dag i Kuala Terengganu og så heller ikke mere. Byen, der har samme navn som den stat, den er hovedstad i, har ikke så meget at byde på.

Traditionelt bådebyggeri er nok det vigtigste at se i byen. På den lille ø Pulau Duyung, der ligger i floddeltaet til floden, der sørme også hedder Terengganu, ligger der flere små værfter, hvor der bygges fiskerbåde og sejskibe uden brug af tegninger. De bygges efter gamle traditioner overleveret fra skibsbygger til skibsbygger. På et af de værfter, vi besøgte, var de i gang med et fiskerbåd og en sejlbåd, begge bygget i teak( sådan forstod jeg i hvert fald deres elendige engelsk). Sejlbåden var til en tysker til en pris af 1,6 millioner danske kroner. Her blev håndhøvl, hammer og mejsel brugt på lige fod med elektriske slibemaskiner. Husene i området er bygget af træ og meget flotte.

Så har byen et par flotte moskeer at byde på, blandt andet krystal-moskeen, som man kan se, når man kommer kørende til byen fra nord. De sædvanlige livlige markeder og en flot "chinatown". Uden for byen liger et museum og den såkaldte flydende moske, bygget ved en lagune.

Og så så vi i byen en ny udgave af cykeltaxien. Cykel med sidevogn. En enkelt af dem var så flot udsmykket, at vi måtte hen og beundre den og rose ejeren, som smilede bredt. Vi tog dog ikke en tur med ham af den grund.