linkboks
Forside Rejser MC-ture Dykning

Besøgt marts 2010

Langkawi

Penang

Thaipusam

Kuala Lumpur

Cameron Highlands

Perhentian Islands

Kuala Terengganu

Kapas Island

Tioman Island

Melakka

Pulau Besar

Port Dickson

Se kort

Himlen over Turtle Bay er klar blå, palmerne er grønne i toppen og vajer over det hvide fine sand, der næsten har samme konsistens som mel. Havet er blågrønt og gennemsigtigt som glas, så man tydeligt kan se fiskene, når de kommer ind på lavt vand og fouragerer.

Perhentian Islands ligger på Malaysias østkyst ikke så langt fra grænsen til Thailand. Kecil er den mindste ø og den, hvor de unge backpackere holder til, der er lidt mere gang i den her. Besar er den store ø, hvor der er lidt mere fredelligt. Resortsene ligger i en sydvendt bugt, på den sydvestlige del i flere bugter og i en nordvestvendt bugt cirka midt på øen.

Ved højvande er det ikke alle steder, der er strand, så skyller bølgerne helt op til palmerne. Men der er sjældent langt at gå til fint sand og bor man på den nordligste del af veststranden, så er der kun godt fem minutters gang om til den fantastiske Turtle Bay. Her ligger øens dyreste resort, men der er adgang for alle og først på sæsonen i marts måned er der oceaner af plads.

Dase og svønme i det klare lune vand er hovedaktiviteten, dernæst snorkling. Den bedste snorkling ligger i den vestlige ende af Turtle Bay ved en klippepynt. De fleste koraller røg i en storm for nogle år siden, men der er mange og ofte store fisk. Kommer man om morgenen kan man se hajer - vi så en den morgen, vi var deromme - og fra april og frem skulle der også være en del skildpadder i området.

Det er et roligt og fredeligt sted stort set uden charterturister, det er altsammen folk, der selv har fundet vej herud. Prisniveauet er højt - 50 -100 procent højere end fastlandet - fordi alt skal sejles herud. Men et herligt sted at læse en bog og stikke næsen under vandoverfladen.