|
|
Solo ligger 64 km nord for Yogyakarta, som igen ligger cirka midt/nederst på øen i øst-vestretning. I mange år kejserby
og har i dag universiteter for dans og musik. Desuden har byen Indonesiens største batikmarked og byen er i øvrigt fyldt
med butikker, der sælger det traditionelle batiktøj.
I 1745 flyttede kejseren hertil. På en enkelt dag blev al hans habengut flyttet til et nyt storslået palads. Blot 12 år senere
var der ballade i familien og så blev der bygget endnu et palads, så byen nu har to. Det sidste er det mindste, men det
bedst vedligeholdte. Medlemmer af familien bor stadig i paladset og man kan få lov at spise med dem for den nette sum af
30 dollars pr. person, mimimum 25 kuverter. Det blev lige en andelse for dyrt for os. Vi kunne ikke lige finde 23 andre,
der ville være med.
Godt 30 km øst for byen ligger et 500 år gammelt tempel, der også har med familiestrid at gøre, Candi Sukuh. I følge vores
guide så var farmand kejser hindu og sønnen blev muslim og det gav jo en del uenighed. Faderen byggede dette tempel for at
bede guderne om hjælp til ikke at ende i krig med sin søn. Templet syner ikke af meget og det minder i udformning om
maya-templerne i mellem- og sydamerika. og så er der indtil flere frugtbarhedssymboler.
Ikke så langt fra templet ligger Javas mest berømte vandfald. Lidt uden for byen Tawanmangu og der er fyldt med turistboder
i området. Men vandfaldet i sig selv er nu ganske flot med et fald på 100 meter.
Det homestay, vi bor på er i sig selv en attraktion. En tidligere batik-fabrik, over 100 år gammel. De ydre rammer er
bevaret, blandt andet flotte svalegange og huset, ejerne boede i, er også bibeholdt inklusive interiør. Det hele ligger i
en smuk have med blomster, palmer og swimmingpool. Værelserne som sådan er elendige, men hvad kan man forlange til
85,- kr pr. nat inklusive morgenmad og air-con.
|
|
|
