Sådan cirka midt mellem Yogyakarta og Jakarta, nede på sydkysten, ligger Pangandaran, Javas badeby nr. 1. Og det er både
javanesere og udenlandske turister, der valfarter til byen. Her uden for sæsonen kan stedet godt minde om Vesterhavet i
februar. Mange boder og butikker langs stranden og en del hoteller har lukket.
Byen ligger på en spids med vand på begge sider, spidsen ender i en dråbeformet halvø, som er nationalpark. Det er kun den
ene side, der er strand, fint sort lavasand og store bølger, der er gode til surfing. I nationalparken er der lyse
sandstrande, hvor der er rev, der kan snorkles lidt på, ikke det store. Udover turister lever byen af fiskeri, blandt
andet den form, hvor et stort net med en pose midt i sejles i en stor bue ud fra kysten. I hver ende af nettet er der
flere hundrede meter reb. Efter den store bue vender båden tilbage til kysten og så hales der ind i rebene. I starten står
de to gruopper langt fra hinanden, men de ender helt tæt sammen, når til sidst net og pose hales ind. Fangsten tømmes ud i en
stor rund kurv.
Tsunami
I juli måned 2006 kom bølgen. Wilfred - vores guide på en tur - var på stranden med en kammerat, da vandet trak sig tilbage.
Det havde de aldrig set før, så både de og andre løb ud og samlede fisk ind. Så fik de øje på den første bølge. "God at
surfe på", bemærkede kammeraten. Men de blev hurtigt klar over, det var alvor og Wilfred løb op og hentede sin gravide
kone og de kom i sikkerhed. 2 dage senere fødte hun en søn. 536 mennesker døde, ingen udenlandske turister. Uanset hvor meget
folk havde mistet, fik alle familier hver 4.000 kr af regeringen i erstatning. De havde lovet tsunami-alarm, den kom først
op efter uheldet.
Green Canyon
En flot naturoplevelse. Floden har med årene skåret sig ind og ned i klipperne, dog ikke så dramatisk som Gran Canyon. Til
gengæld er der her frodig jungle, som giver en anden flot og dramatisk oplevelse. Vi har så "heldige" at komme efter to
dages heftig regnskyl. Det betød enorm kraft på vandet og flere mindre vandfald, der styrtede ned fra klipperne. Ulempen ved
regnvejret er, at vandet bliver brunt i stedet for grønt og at strømmen er for stærk til, at man kan svømme.
Dukketeater
Har været en tradition på Java i over 900 år, og stedet vi besøgte har i flere generationer lavet dukker og opført
dukketeater. Der er flere former for dukker, skyggedukker for eksempel og dukker med træhoveder og kroppe og arme.
Dukkerne rummer både Hindu og Islamiske traditioner, og historierne tager både udgangspunkt i gamle hindu-legender og i
mere moderne forhold. Det tager et par dage at skære et dukkehoved ud og derefter skal det så males og der skal sys tøj
til dukken. Man skal i øvrigt passe på med, hvilke historier man laver. For nogle år siden røg en dukkefører to år i
fængsel, fordi regeringen mente, hans fortælling var for samfundskritisk.
Pildskadder
20 minutters kørsel vest for Pangandaran ligger en strand, hvor skildpadder lægger deres æg. Det ved de lokale godt, så de
samler dem ind og enten spiser eller sælger dem. Derfor har regeringen lavet et projekt, hvor de samler en del æg ind, som
de så udklækker i sand og lader skildpadderne vokse sig så store, at de har en rimelig chance for at overleve,
hvorefter de sættes ud. Hvornår bestemmes af embedsfolk, som ikke altid er lige flittige til at komme på besøg, og derfor
kan skildpadderne godt nå at blive store. Lidt frustrerende at se dem svømme "tomgangssvømning" i de små bassiner, men
måske er det alligevel bedre end at ende på stegepanden.
|
Byen set fra nationalparken
Nettet er inde
Fangsten bæres ind
|
