Bondowoso ligger på Østjava 34 km fra nordkysten. Den går for at være Javas reneste by, men det er nu ikke derfor, vi
besøger den. Det er derimod fordi den er et godt udgangspunkt for et besøg ved et vulkankrater og for at lære mere om
en lortekaffe.
Det med kaffen kommer der en forklaring på på en særskilt side, som du finder via et link længere nede på denne side.
Byen ligger ved foden af et par høje bjerge og Ijen Plateauet, som er en del af en nationalpark. Oppe i 2400 meters højde
ligger en vulkan, der sidst var aktiv i 1936. På bunden af krateret er der nu en stor flot turkis sø. Først kører man to
timer ad noget, der ikke fortjener betegnelsen vej, ofte kører vi direkte på klippe eller sten.
Så kommer man til Ijenplateauet, hvor vejene er bedre og i den ene ende af det parkeres bilen, og så går det ellers opad
til fods i yderligere en time. Den første gode halve time foregår gennem skyerne i dis og fugtig luft og tæt jungle.
Stigningen er mange steder som en stejl trappe, bare uden trin. Så er man næsten oppe, og det sidste stykke foregår langs
bjerget svagt stigende op mod bjergryggen. Her er det åbent terræn og gennem disen er der flere gange en fantastisk udsigt.
Og så er vi pludselig oppe på bjergkammen og har krateret med søen til venstre for os. Dyb skuffelse; søen er gemt væk i en
tyk dis, som ikke blot tager udsigten, den også stinker værre end rådne æg. Det er en svovlsø og de lokale henter hver dag
svovl nede ved søen. Først vandrer de en time med to tomme kurve sat sammen med en bambusstang imellem op til bjergkammen,
så bruger de en halv time på en ikke helt ufarlig klatretur ned til søen, Her læsser de adskillige kilo gul svovl i kurvene
og tager hele turen tilbage igen, dog med flere hvil undervejs.
Pludselig blæser vinden skyerne væk og i en 10-15 sekunder er der klar udsigt til søen i dybet og så diser det hele til
igen. Fantastisk flot, det er hele spadsereturen, den hæslige lugt og hosteanfaldene værd. Man kan godt gå ned til søen, men
det er vådt og glat og ofte forsvinder sigten. For et par år siden faldt en franskmand ned og blev dræbt, så vi bliver
på toppen lidt og går så ned igen.
Kaffe
Ijen plateauet lægger jord til Javas bedste kaffe. Der ligger flere plantager i området, vi besøgte plantagen Kebun Blawan,
der har produceret kaffe siden 1884. De laver blandt andet kaffen Kopi Luwak, den føromtalte lortekaffe, og det skal
forstås i ordets bogstaveligste forstand. Det kan du læse mere om HER. Jeg har
aldrig tidligere tænkt over, hvordan sådan en rå kaffefrugt ser ud. Men den ligner et bær og hænger på et lavt
træ/busk og når de er røde, så bliver de plukket. Yderst en skal og så meget lidt frugtkød og så selve bønnen. Der er to halve
bønner, i hver frugt. Skal og kød skrubbes af i maskiner, de vaskes, tørres, sorteres, brændes og males og så har du et
pund kaffe eller to.
Der var selvfølgelig gratis kaffe på plantagen.
|
Moden kaffefrugt
Bønnerne sorteres
|
