Vi kan lige så godt erkende det, vi kan ikke lide indonesiske storbyer. Bandung er den værste af slagsen.
Vi kom søndag ved middagstid og blot to timer efter vidste vi, at vi skulle væk hurtigst muligt. Der bor to millioner
mennesker, så det er klart der er meget støj. Men der er også mere beskidt end i andre byer, og så er byen mere forfalden.
Selv i en af hovedgaderne ligger der en stor grim, tom bygning, der engang har været butikscenter med smadrede ruder og skidt
og møg på pladsen foran. Fra en lille gade overfor fører en gangbro langs med den lille gade og over en stor vej til centret.
Den gangbro er nu hjem for indtil flere hjemløse, der har deres ejendele og soveplads på beskidte papstykker.
Indbyggerne virker mutte og ikke så smilende som vi plejer at se dem. Retfærdigvis skal det dog tilføjes at vi mødte nogle
søde piger i en lokal bus, da vi var taget med den forkerte linie. Det grinte hele bussen(angkot) af, men en af dem tog os med i en
anden angkot, hvor vi stod af sammen og hun viste os så, hvilken tredje angkot vi skulle tage for at komme til
jernbanestationen. Hvor dum kan man være. Vi kunne jo fra starten bare have taget den, der stod "St. Hall" på!! Det står
for "Stasiun Hall"
Det er i følge guidebogen Lonely Planet i gaden Jl. Braga, der er gang i den. Her er der masser af spisesteder og barer. De
har bare næsten alle lukket søndag eftermiddag. Så bortset fra de lokale kunstnere, der alle udstiller næsten ens kedelige
billeder, så er denne gade lige så kedelig som resten af byen.
Vi bliver her ikke engang et døgn. Mandag kl. 09:00 lokal tid henter guide Benny( det hedder han altså!!) os og så tagter vi
til hans by Garut(den er god nok, det hedder den!!), hvor vi skal bo hos ham og klatre på vulkan.
|
Tom bygning forude og hjemløse oppe til højre
Den forkerte bus før vi ved det!!
|
