linkboks
Forside Rejser MC-ture Dykning

Besøgt flere gange
fra forår 2007 til 2023

Malapascua Island

Cebu by

Camotes Islands

MoalBoal

Manila

Puerto Galera

Matabungkay

Busuanga

Dumaguete

Siquijor

Se kort

Siquijor ligger en god times sejlads fra Dumaquete. Man kan godt besøge den på en endagestur, men øen fortjener, man bliver der nogle flere dage, synes vi.

Resorts´ene ligger primært på den nordlige del af øen eller den sydvestlige. På den nordlige del er strandene ikke noget at skrive hjem om, men der er nogle snorkelmuligheder. De kommer dog ikke op på siden af Apo Island ikke så langt derfra. På den sydvestlige del af øen ligger de ved sandstrand uden egentlige snorkelmuligheder.

Der er ikke mange turister på øen, og så snart man bevæger sig væk fra resort-området, så kigger folk, smiler og vinker. Der er god vej hele vejen rundt lang øens kyst, mens vejene på tværs op over bjergene mange steder er rimeligt dårlige. Men man kan sagtens komme rundt uden problemer på knallert. Skiltningen er elendig, og ofte ved man ikke, om man er på rette vej, men så er det jo bare at spørge.

Da vi skulle besøge hulen Cantabon Cave på øens højeste bjerg, kom vi rundt i flere små byer, men til sidst kørte en lokal foran os til byen af samme navn. Her hyrer man så guider i en hytte ved siden af byens skole. De er også leveringsdygtige i hjelme og lygter. Turen ind til bunden af hulen tager en god times tid og man skal samme vej tilbage igen. Vær forberedt på, du vader i vand til livet nogen steder og andre steder kravler på alle fire for at komme frem. Du bliver i øvrigt godt mudret til, men det er en flot, flot tur.

Vandfaldet Gambughay Falls nord for byen Lazi er også en flot oplevelse, og øen har flere gode strande, de fleste dog uden overnatningsmulighed. Salagdong Beach er dog en undtagelse. Stedet er velbesøgt af Filippinere, som kommer i store familieflokke og griller på stedet. Filippinerne er ikke til sand, så der er lavet borde og grills i beton, men der er dog også stadig en stump sand, hvor ( de få) turister kan ligge på ryggen eller maven og slikke sol.

Øen er kendt for sine mange healere, men det var nu ikke noget, vi gjorde noget ved. Vi nød bare den venlige befolkning og den flotte natur