linkboks
Forside Rejser MC-ture Dykning

Besøgt flere gange
fra forår 2007 til 2023

Malapascua Island

Cebu by

Camotes Islands

MoalBoal

Manila

Puerto Galera

Matabungkay

Busuanga

Dumaguete

Siquijor

Se kort

Dumaguete ligger på det sydøstlige hjørne af øen Negros. Både nord, men især syd for byen ligger der masser af resorts, hvor man kan bo. De fleste ligger for sig selv ned til vandet. Jo længere mod syd, man kommer, jo mere "hvidt" bliver sandet på stranden. Op til ca 20-25 km syd for byen er det mørkegråt til sort lavasand. Ikke at det gør noget for badeoplevelsen, men nogen foretrækker jo sand i en anden farve.
Byen i sig selv er en livlig universitetsby med hoteller, barer og resstauranter. Der er flere europæere, der overvintrer eller bor fast i området. Dog ikke så mange som i Purto Galera-området på Mindoro. Byen er nemlig stor nok til at have en del butikker og et mall og alligevel er der ikke særlig langt til naturoplevelser både under vand og på land.

Nord for byen må du ikke gå glip af Bais og Twin Lakes. Bais er en lille flække ca 40 km nord for Dumaguete. Den er base for ture ud i farvandet mellem Negros og Cebu for at se delfiner og små hvaler. De har nogle meget store både til mange turister, men hotellerne kan også hjælpe med at finde mindre fiskerbåde, til 2-4 personer til en lidt billigere penge. Vi boede på La Planta hotel og det har en speciel restaurant. Den er smukt indrettet i et gamle elektricitetsværk, og man spiser i det store rum, hvor dampkedlerne stod. Maden er nu ikke noget særligt, men den er OK.
En times kørsel ind i landet fra Bais ligger Mabinay hulerne. De ligger cirka 10 km før selve byen på venstre hånd, når man kommer fra Bais. 400 huler, kun de 40 er udforskede. Her er alt fra begynderniveau til de avancerede, der rapeller og overnatter.

Mellem Dumaguete og Bais kan man køre ind i landet og op i bjergene til Twin Lakes. Alene turen derop er en smuk oplevelse af de elendige veje, som til fulde opvejes af den flotte udsigt. Hele området deroppe er naturreservat og regnskov og det er rigtig flot. Hvis du vil vandre/trekke i området, så sørg for at lave aftale om guide for eksempel på turistkontoret i Dumaguete

Syd for byen ligger øen Apo island, som er blandt top ti dykkerstederne på Fillippinerne. Der er to resorts på selve øen, men alle resorts på fastlandet kan lave snorkel- og dykkerture til øen. Det er rigtig flot vand med masser af marint liv.
Balanan Lake er en anden mulighed. Her er der ligeledes en smuk køretur op af bjerget og en smuk sø, hvor du kan hyre nogle lokale til at sejle dig ned til et lille vandfald i søens ande ende. Vi gav 12 kr for turen, som varede en god times tid. der er et hotel ved søen, hvor man blandt andet kan bo i en hytte, de har bygget oppe i et træ.
Hvis du er i området en onsdag, så er det et must at tage til markedet i Zamboanguita. Her kommer de fra nær og fjern og sælger alt fra køkkenredskaber over macheter og tørrede fisk til grise, høns og geder. På samme måde er der i Valencia vest for Dumaguete marked om søndagen.

Byen Dauin syd for Dumaguete rummer et marine sanctuary, hvor du kan snorkle ti meter fra kysten, her i området er der også varme kilder, hvor 83 grader varmt vand kommer op fra jordens indre.
Lidt vest for Dumaguete ligger byen Valencia, en hyggelig lille by med et flot vandfald, Casaroro. Du skal ned ad 330 trappetrin og vandre langs og gennem floden for at nå frem, men det er turen værd. Forest Camp ( på vejen op til Casaroro) er en hyggelig lejr, hvor de lader flodvandet løbe gennem store bassiner, dejligt forfriskende. I området ligger også Pulang Bato Falls, som også er et besøg værd.

Filippinerne er ikke gode til at skilte med deres attraktioner, men besøg regionens turistkontor. Det ligger på en sidevej til vejen ud mod lufthavnen( spørg dig for). De kan hjælpe med oplysninger om alt