linkboks
Forside Rejser MC-ture Dykning

Besøgt flere gange
fra forår 2007 til 2023

Malapascua Island

Cebu by

Camotes Islands

MoalBoal

Manila

Puerto Galera

Matabungkay

Busuanga

Dumaguete

Siquijor

Se kort

Camotes Island er en lille øgruppe, som kan nås med færge fra enten Cebu By eller med lokal færge fra kysten nord for Cebu By. Et yderst fredeligt og roligt sted, hvor turister er sjældne gæster og hvor de lokale er meget nysgerrige, smilende og venlige.

Der er meget få overnatningssteder på øerne, men der ligger nogle stykker af rimelig kvalitet i Santiago Bay på øen Pacijan. Den nemmeste måde at komme rundt på, er bag på en knallert, men nogle hoteller har også biler med chauffør, man kan leje.

Der er ikke meget at se på øerne, en hule og en sø, til gengæld er der masser af flotte bugte og fantastiske strande. Den største by hedder San Fransisco, men lad dig ikke forlede af navnet. Det er en meget lille by, men der er et marked, nogle barer og spisesteder og en masse nysgerrige beboere, som ikke ser turister hver dag.

Har du brug for nogle dage i total fred og ro, så tag båden til Camotes.