En af vore venner er bidt af en gal kaffebønne, og det er hans skyld, vi gik på jagt efter Kopi Luwak. På et tidspunkt var vi til en formiddabel gourmet-middag hos en fælles ven. Mens vi sad og nød den ene delikatesse efter den anden, bemærkede Steen, at vi da nok skulle prøve at kigge efter en helt speciel kaffe-delikatesse, verdens dyreste kaffe, som han mente vistnok blev produceret i Indonesien, når vi nu rejste derned. Prisen i Danmark er ca. 5000,- kr kiloet. Det lovede vi, og da vi kom til Java kiggede jeg lidt på nettet og fandt ud af, at den rent faktisk laves på Østjava og Sumatra. Noget af historien fik vi af Steen , noget fandt vi på nettet og resten fik vi på kaffeplantagen Kebun Blawan. Luwak er et lille pelsdyr, som godt kan lide kaffe-frugterne. Den spiser skallen og den smule frugtkød, der er, men tygger ikke bønnerne. De ryger gennem tarmsystemet i hel tilstand. Og nu har du jo nok gættet det, og det er fuldstændig rigtigt!!! Bønnerne pilles ud af afføringen, steriliseres og behandles så ellers som helt almindelige kaffebønner. Ja, de behøver jo ikke fjerne skal og frugtkød, det har Luwakken gjort!! Hvordan nogen i tiderns morgen er kommet på at rode i Luwakkens afføring og derefter både rense og riste bønnerne, får stå hen i det uvisse, men kaffen er blevet en delikatesse i hele verden og er blandt andet nævnt i filmen "The Bucket List". Turen gennem tarmsystemet gør blandt andet, at kaffen mister en del af sin bitre smag I dag holder plantagerne dyrene i bur, så er det nemmere at samle afføringen sammen. De er svære at fange, og de lokale får 150.000 Rupiah for hvert dyr, de leverer til plantagerne. Det svarer til godt 82 kroner, og det er rigtig mange penge for en indonesisk bonde. I følge internettet, så sælges der kun 500 kg om året. I 2009 bliver det kun 499,8 kg. Jeg købte 200 gram direkte på plantagen.