linkboks
Forside Rejser MC-ture Dykning

Besøgt flere gange
fra 1997-2014

Padangbai

Amed

Lovina

Ubud

Kuta/Legian

Se kort

Er du til barer, diskoteker og smart surfertøj til en billig penge, så er Kuta/Legian det helt rigtige sted at tage hen på Bali.
Byen ligger lige ved siden af lufthavnen og den er derfor et godt sted at starte eller slutte ferien. Men vær opmærksom på, at byen er Australiernes svar på Mallorca. Det betyder mange mennesker og mange sælgere, der konstant hiver i dig.

Byen har en ualmindelig lang flad sandstrand, som er god til surfing eller til boogie-boards. En plade af skumplast, som man lægger sig på og så surfer på bølgerne ind til stranden. Det er ganske sjovt og bør prøves, hvis man ikke kaster sig ud i at surfe rigtigt.

Ellers kan byen være udgangspunkt for besøg ved templet Tanah Lot, et af Balis mest berømte(og besøgte) templer, der ligger på en klippetop, omgivet af vand. Kun ved lavvande kan man gå ud til templet. Et andet berømt tempel tæt på Kuta er Ulu Watu, som ligger på den sydvestlige spids af Bali.

Endelig kan man tage en tur til en gravplads, som stort set ingen turister besøger, og samtidig få en forklaring på, hvorfor lufthavnen på Bali hedder, som den gør. Gravpladsen ligger nordvest for Kuta og kan lige så nemt nås fra Ubud. Lufthavnen hedder Ngurah Rai og er opkaldt efter en løjtnant, som efter 2, verdenskrig ledte oprøret mod den hollandske kolonimagt, som vendte tilbage, da japanerne var væk. Han og 95 mænd blev omringet ved byen Marga og da deres motto var "frihed eller Dø", ja så døde de alle sammen. På stedet er der nu mindesgravplads for alle, der faldt i kampen mod kolonimagten Holland, Margarana Memorial.